Back to All Events

Gå-hjem-møde: Cybersikkerhed i offshoreindustrien

  • Aalborg Universitet Esbjerg 8 Niels Bohrs Vej Esbjerg, 6700 Denmark (map)

Kan man hacke en produktionsplatform eller en havvindmølle?

Kan man overhovedet beskytte kritiske miljøer? Og hvordan gør man? På Offshoreenergy.dk’s gå-hjem-møde den 28. november 2018 får du som deltager en praktisk gennemgang af, hvordan man kan øge sikkerheden offshore.

På mødet kan du blandt andet møde Mikael Vingaard fra Energinet.dk. Han har mere end 15 års praktisk erfaring indenfor it-sikkerhed, auditering og beredskabsplanlægning og arbejder til dagligt med beskyttelse af kritisk infrastruktur. Du kan også høre, hvordan FORCE Technology arbejder med cybersikkerhed som et miljøparameter – og du kan møde danske Zybersafe, der siden 2015 har arbejdet med segmentering af netværkstrafik på åbne netværk blandt andet inden for offshore.