Back to All Events

Hackathon om droner i offshorebranchen

  • 10 Forskerparken Odense, 5230 Denmark (map)

Hackathon: Vær med til at skabe en offsHore droneløsning 23. januar

Vil du være med til at udvikle nye løsninger til offshorebranchen og være med i feltet, der udbreder brugen af droner på innovative områder?

Så har du muligheden, når Energy Innovation Cluster (tidligere Offshoreenergy.dk) og UAS Denmark i samarbejde med Bladt Industries, inviterer til en éndags idé-workshop for udvikling af nye droneløsninger til inspektion og opmåling af store stålkonstruktioner til offshorebranchen.

Dagens emne

Bladt Industries er Danmarks største leverandør af transistion pieces (topstykket af fundamentet til en offshore vindmølle) og offshore transformerstationer. Til deres produktion, ønsker de en droneløsning, der kan opmåle, overvåge og inspicere de store konstruktioner.

Dagens forløb

Til udvikling af en passende og innovativ løsning, inviterer alle interesserede til at deltage i et mini-hackathon, der i al sin enkelthed går ud på at bidrage til udviklingen af en løsning, der kan opfylde Bladt Industries’ krav. Dagens program vil derfor være en idégenereringsworkshop, der tager udgangspunkt i Bladts udfordring.

Dagens formål

Da løsningen ikke findes på markedet pt, er der brug for udvikling for at realisere løsningen. På baggrund af dagens idéer og input, identificeres mulige løsninger og virksomheder, der kan stå for skabe løsningen.

Efter workshoppen, evalueres idéerne og der udvælges én eller flere virksomheder, der kan bidrage med at gennemføre udviklingen, evt. i et fundet udviklingsprojekt.

Hvilke virksomheder bør deltage?

Helt enkelt søger vi alle virksomheder, der har gode idéer eller allerede har dele af det samlede koncept. Det kan f.eks. være virksomheder, der allerede udfører inspektioner, har inspektionsudstyr, avancerede sensorer, udvikler software eller på anden måde kan bidrage til et samlet produkt.

Earlier Event: January 16
More Women at Sea Kick-Off Workshop
Later Event: January 24
MDC 20 år - Kom til Nytårskur