Back to All Events

Knæk Kønnets Koder i Skibsfart – Forskningens Døgn

  • Danmarks Rederiforening 33 Amaliegade København, 1256 Denmark (map)

Særligt inden for skibsfart er der meget få kvinder på ledende poster. Det på trods af at mange virksomheder gør et solidt arbejde for at øge antallet af kvinder på ledelses- og bestyrelsesposter. Det hjælper alt sammen, men kvinder er stadig det underrepræsenterede køn i ledelsestoppen. Hvorfor er det sådan? Hvad kan der gøres ved det?

De fem diskursive koder

Vi har fået Centerleder og Ph.D. Betina Rennison VIA University College Center for research in Leadership and Development til at komme hjælpe os med at afkode antagelser og myter. Hun vil vise os redskaber til at navigere i kønsdebatten. Hun gør den mere gennemsigtig ved at systematisere argumenterne, så vi bliver opmærksomme på, hvad der er på spil, når vi taler om kvinder i ledelse.

Betina Rennisson lancerer fem forskellige svar afledt af fem forskellige 'diskursive koder'; den biologiske kode, talentkoden, nyttekoden, eksklusionskoden og frihedskoden, der alle har vidt forskellige bud på, hvori problemet består, og hvordan det løses. Hovedpointen er, at vi må knække koderne for at kunne knække kurven. Link til oplægget i forbindelse med Forskningens Døgn: http://forsk.dk/indbakke/knaek-konnets-koder-kvinder-i-ledelse.

Debatpanel

Men vi skal ikke kun forholde os akademisk til debatten om kvinder i ledelse. Derfor har vi bedt et bredt panel med erfaring fra shipping og søfart om at drøfte, hvordan vi i den maritime klynge kan bruge de indsigter som Betinna Rennision giver os. Debatten vil forhåbentlig vække vores nysgerrighed, så vi kan finde nye løsninger og nye alternative måder at se på ”kvinder i ledelse”. 

Vi forventer, at vi ved at sætte fokus på emnet og drøfte det, vil blive klogere på, hvad der er på spil og at vi vil kunne flytte lidt på synspunkter, holdninger og ja måske ligefrem handlinger.


Program:

15.30 - 15.40 Indledning

Anne H Steffensen, administrerende direktør, Danmarks Rederiforening

15.40 – 16.30 Knæk kønnets koder – kvinder i ledelse

Betina Rennison, ph.d. og centerleder Center for research in Leadership and Development

16.30 – 16.40 Netværkspause

16.40 – 17.30 Paneldebat

 

  • Betina Rennison, ph.d. og centerleder, Center for research in Leadership end Developmen
  • Jenny N. Braat, Administrerende direktør, Danske Maritime
  • Jan Norgaard Lauridsen, Partner in Charge, Heidrick & Struggles
  • Rachel Osikoya, Head of Diversity and Inclusion, Group Human Resources, A.P. Moller - Maersk A/S


Rederiforeningerne og EMUC ser frem til at byde velkommen

mandag den 25. april kl. 15:30 – 17:30 

til en spændende debat i forbindelse med Forskningens Døgn.


Women are the largest untapped reservoir of talent in the world

Hillary Clinton