Sikr din early bird billet nu

Under overskriften ”Et Fælles Ansvar”, tager vi pulsen på holdånden i erhvervet, og vi åbner konferencen med bud på, hvordan man balancerer vækst og fastholdelse af kvalitetsskibsfart. Ambitionerne fejler ikke noget, men hvordan skal den fremtidige udvikling og prioritering i Det Blå Danmark være?

sessioner

Adfærd og overlevelse i en digital verden – hvordan overlever man i den fysiske verden, når man mentalt er et andet sted? Til søs tilbydes digitale løsninger, som gør det nemt at være ”til stede” hjemme – og hvordan tackler man det, når man er ude?

Cybersikkerhed – vi kigger på trusler, udfordringer og muligheder – hvor er vi sårbare, og hvordan sikrer vi os?

Kvinder til søs – hvordan tackler familien, at mor er til søs? Tidligere var det ”bare” et livsvilkår, det er det ikke længere. Og i kølvandet på denne session kigger vi, på hvad der skal til for at få flere kvinder ud på skibene og hvad der kan få dem til at blive. Dette tema er en forlængelse af MDCs arbejde med More Woman at Sea; hvor langt er vi kommet og hvordan kommer vi videre?

Trivsel – hvordan sikrer vi, at alle trives om bord? Gør vi nok for at komme ensomhed og isolation til livs? Vi fortæller succeshistorier, der skal inspirere til at få trivslen i topfor 

Den grønne bølge – hvordan kan vi gøre en forskel? Det er meget fint med ambitiøse klimamål som f.eks. 0-emission i 2050, men det kræver også indsatser i det små; hvad kan vi selv gøre i dagligdagen for at gøre en forskel? Vi kigger både det og på den maritime branche som potentiel klimafrontløber

Ulykker ombord – Omtanke og eftertanke – hvorfor gik det galt, og hvad kan vi gøre for at forhindre det sker igen? Vi kigger på konkrete ulykker og hvad der er af muligheder for at forbedre sikkerheden ombord, hvilket leder os videre til  Safety2, hvor vi stiller spørgsmålet ”hvorfor er Safety2 relevant netop for vores virksomhed”. Vi taler med eksperterne og folk med hands-on erfaring for at finde svarene

Der er mange nye skud på stammen af blå virksomheder; start-ups, der skaber nye teknologiske løsninger til erhvervet. Innovative løsninger indenfor sundhed, sikkerhed og miljø er højt på listen over nye tiltag og vi hører om eksempler fra virksomheder og opfindere, som med deres arbejde gør en kæmpe forskel i vores hverdag

Tour de Esbjerg – fredagens formiddagsprogram indeholder to ture rundt i Esbjerg, hvor vi ser, hvad klyngen har at byde på og med afsæt i torsdagens sessioner besøger vi  virksomheder og organisationer, der viser eksempler på egne løsninger. Efter turen mødes vi igen på Maskinmesterskolen for at gøre status – hvordan implementeres ny viden fra MSSM i rederiernes dagligdag? Hvordan kan rederierne løfte deres del af ansvaret for bedre arbejdspladser indenfor sundhed, sikkerhed og miljø

Hele torsdagen vil der selvfølgelig også være det altid populære sygeplejersketjek, ligesom der igen i år vil bliver lagt vægt den vigtige netværksdel af arrangementet