Ny kaptajn hos EMUC

Så blev det tid til vagtskifte i EMUC og Foreningen til Søfartens Fremme. Den 1. september indfandt jeg mig på kontoret i Amaliegade: ærmerne er smøget op, og jeg er godt i gang med at danne mig et overblik over foreningerne og vores mange aktiviteter.

Som et centralt knudepunkt i Det Blå Danmark spiller EMUC en vigtig rolle for den Danske Maritime klynge. Vi faciliterer vidensdeling og samarbejde gennem vores netværk, afholder konferencer og B2B-sessions, hvor erhvervet mødes på kryds og tværs for at udvikle og skabe nye forretningsmuligheder. Derudover driver vores erfarne projektorganisation en række spændende udviklingsprojekter i Danmark, såvel som internationalt, der medvirker til, at niveauet for Det Blå Danmark konstant hæves.

Jeg glæder mig til samarbejdet med mine kollegaer i sekretariatet samt vores medlemmer og samarbejdspartnere og til at bidrage til, at vi forsat er en af de ledende maritime klynger i verden.

 

Mikkel Brønnum Hansen 

CEO

Europas Maritime Udviklingscenter