Get inspired by Lars Thrane

Maritimt iværksætteri tilsættes næring af Lars Thrane og Finansieringseksperter

 D. 28. april afholdes MBO 2016 (Maritime Business Oppurtunities) i Aalborg Kultur og Kongres Center. Her kan alle med en entreprenør spire i maven få inspiration til at skabe vækst og innovation i det maritime Danmark.

”MBO konferencen er EMUC og MARCOD's startskud for at sætte maritimt iværksætteri på dagsordnen. Vi skal både give næring til en ny generation af iværksættere - og gøde iværksætterånden i større eksisterende virksomheder. Iværksætteri puster til innovation, det er en måde at få ny vækst, bringe nye kreative produkter, løsninger og services på markedet. Og forhåbentlig også at få folk ind i den maritime industri der ser med nye øjne på de muligheder vores ekstremt internationale og konkurrenceprægede branche byder på. På MBO får deltagerene lige dele inspiration fra entreprenører samt rådgivere om finansiering, så man er godt klædt på til udfordringerne.” Siger direktør i EMUC, Mikkel Brønnum Hansen.

 Blandt indlægsholderne er også Esben Juul Sørensen, Direktør i Xervo – oprindelig en spin-off virksomhed fra A.P. Møller – Maersk gruppen. Han siger blandt andet følgende for at fremme innovationsånden i store virksomheder:

·  etabler en kanal der kan fange ideer fra medarbejdere – der sad meget viden og gemte sig i Maersk

·  de formelle processer for at beskrive en idé og forretningspotentialet skal være meget konkrete

·  intern markedsføring nødvendig – lav showcases for gode eksempler

Og fortsætter med sine egne erfaringer:
”Inden for teknisk komplicerede produkter som det jo tit er i offshore/marinebranchen var det vigtigste for os egentlig ikke at blive finansieret så vi kunne udvikle en masse produkter up-front. Det var mere at få konkrete ordrer fra vores egen ejer (Maersk). For kun på den måde får man reelle erfaringer og referencer som er helt nødvendige for at andre rederier, offshoreselskaber og værfter vil købe af os.

Efter de første produkter var udviklede var vi meget hurtige til at ekspandere forretningen og sælge flere af de samme produkter. Da der var tale om helt nyudviklede produkter kom der i starten en del reklamationer og en del man kunne kalde for ”produktmodning”. Dette havde vi ikke forventet og var en stor udfordring for os. Og det er selvfølgelig altid en balance mellem at skabe afkast på investeringen inden for en given tidshorisont og så samtidig være klar til vækst.” Fortæller Esben. Mød op på MBO d. 28. april i Aalborg og hør den fortsatte historie.

Du kan også blive inspireret af andres egne erfaringer med iværksætteri – op og nedture, bliver inspireret eksperter på området og sidst men ikke mindst står et panel på hele 8 finansieringseksperter til din rådighed: fra Den Danske Maritime Fond over Vækstfonden til Løvens Jyske Hule. Tilmeld dig her og kickstart væksten i det maritime Danmark. http://www.conferencemanager.dk/MBO2016

EMUC og MARCOD