Sjælsø Rundt 2019

I går løb Sjælsø Rundt af stablen for halvtredsindstyvende gang og Team Maritime var igen vært ved et arrangement for deltagere fra Det Blå Danmark.

Nok startede dagen kølig og overskyet, men i takt med at de første deltagere trillede over målstregen ved 10-tiden, tittede solen mere og mere frem, og frokosten bestående af hotdogs, frankfurtere og franske hotdogs blev indtaget foran teltet i strålende solskin sammen en kold fadøl eller sodavand.  Som altid var der tid til at netværke med kollegaer fra egen og andre virksomheder eller bare nyde dagen for teltet efter et veloverstået cykelløb.

Knapt 3.000 deltog i Sjælsø Rundt og fra Team Maritime deltog 61 glade cykelryttere.