Den Lærende Organisation

ETTO-princippet

”Når vi er effektive nok, er vi sikre”. Sådan kan ETTO-princippet oversættes, (Efficiency thoroughness trade-off). I overensstemmelse med dette princip har krav til produktivitet en tendens til at reducere grundighed, mens krav til sikkerhed reducerer effektivitet. Dette udsagn tager afsæt i forståelsen af ISM koden, som blev diskuteret til debatarrangementet ”Den lærende organisation”.

ISM koden har indlejret en måde at forstå sikkerhed på, hvortil Øssur Hilduberg, Head of DMAIB siger: ”sikkerhed er et historisk begreb og ordets betydning forstås forskelligt”.

Der er ingen tvivl om, at ISM koden har vundet stort indpas, og måske endda for stort. Med indførelsen af ISM koden var ønsket en standardiseret og tilpasset sikkerhedspolitik, der er ens for alle. Problemet er imidlertid, at procedurerne ofte ikke stemmer overens med den virkelighed de søfarende befinder sig i, og derfor er de svære at arbejde efter.

Hvad kan vi bruge ISM koden til?

Det ønskede svar er: ”at opnå en standardiseret sikkerhedskultur”. Det er ønsket om at kommunikationen og arbejdsgangen mellem sø og land, er ensartet i udformningen.

Men kritiske spørgsmål følger med til dette udsagn, fordi hvad og hvem kan standardiseres? Ved at standardisere, fratages retten til at træffe beslutninger, der rækker ud over proceduren. Her kan det eksempelvis være svært at være Skibsføreren. I loven om Søfarendes ansættelsesforhold står der, at Skibsføreren har den højeste myndighed om bord, men denne kapacitet begrænses af standardiserede procedurer.

Lars G. Nielsen, Kontorchef, sikkerhed, syn og udvikling, Søfartsstyrelsen, fortæller, at de ved skibsinspektioner har vendt tilgangen til ISM koden lidt på hovedet. I stedet for en teoretisk gennemgang af manualerne, undersøger de hvordan sikkerheden er implementeret ombord, ved at tale med de søfarende. Mange søfarende har tilkendegivet, at ISM procedurerne er for rigide, men gode som en slags kontroltjek.

DFDS systemet

Ved DFDS forsøger de at indblande de søfarende mere i ISM procedurernes udformning. Det fungerer ved at lade dem tilføje rettelser og inputs i ISM-systemet. På den måde er det dem med ”hands on”, der også har bemyndigelsen. Rettelserne skal først godkendes i land, før de ændres.

Jakob Lynge, Superintendent, Marine Standards, DFDS, fortæller, at der er kommet mange rettelser, store som små. Dertil fortæller han, at de ved DFDS er privilegerede ved at have så dedikerede og selvhjulpne ansatte, når de tager aktiv del i procedurernes udformning.

 
Konklusion

·      ISM koden har mange fejl og mangler, men også positive ting. Den skal snarere opfattes som et nyttigt værktøj/kontroltjek.

·      Ved inspektion bør det undersøges hvordan sikkerheden er implementeret ombord på skibene, igennem samtale, som en indikation på overholdelse af ISM koden.

·      Standardisering fungerer, når man lader de søfarende være med i udformningen af procedurerne.