Klima, kvinder, trivsel og cybersikkerhed var bare nogle af emnerne på dettes års MSSM i Esbjerg

Fredericia Maskinmesterskole i Esbjerg lagde hus til, da MSSM konferencen – med godt 140 deltagere – udforskede bl.a. både klimaændringer, digital forurening, cyber-sikkerhed, trivsel ombord og innovative løsninger indenfor sundhed, sikkerhed og miljø. Og hvordan står det lige til med korpsånden? Findes den overhovedet og kan der gøres noget for at styrke sammenholdet i organisationen?

“MSSM Monopolet”, tog stilling til de dilemmaer, der opstår, når man som sejlende, er borte fra hjemmet i lange perioder, og måske går glip af ting med familien og vennerne. Sessionen var en succes og mon ikke, vi kan overtale et ”monopol” til at stille op igen næste år?  

Torsdagens sidste indlæg handlede om Digital Sundhed, og hvad man kan gøre for at overleve i en digital verden. Helt grundlæggende handlede det om, hvad der sker i din hjerne, når vi hele tiden er online, og hvordan vores fysiske og mentale sundhed påvirkes? Deltagerne fik bl.a. også svar på, hvorfor vi f.eks. reagerer på ”likes” på Instagram?

Mens hele torsdagen handlede om sessioner og keynote speakere, så fredag formiddag helt anderledes ud. Her var der arrangeret virksomhedsbesøg hos henholdsvis Esbjerg Havn og Esvagt samt Maersk Training og RelyOn Nutec. Efter besøgene var der frokost på Fredericia Maskinmesterskole og afsluttende keynotes.  

Husk, at næste års MSSM er den 3. – 4. september 2020 i Svendborg – vi glæder til at se jer!!