We'll never stop striving to be the greatest maritime cluster!

And we might need you on board. Do you have an innovative and creative approach to status quo and do you thrive in a high paced open space office? We encourage you to question rules, break stuff, and build something much better. Click this button and upload your CV:

 

Vacancies

MDC og Transportøkonomisk Forening søger en administrativ koordinator (25 timer ugentlig)

Udfordringen
Transportbranchen står over for massive udfordringer i den kommende tid. Digitalisering, miljøbelastning, trængsel for bare at nævne nogle af de mest presserende emner.

MDC og Transportøkonomisk Forening er samlingssted for hele transportbranchen. Vi sætter gennem forskellige konferencer og events disse emner på dagsordenen, og understøtter derved innovation og udvikling i hele transportbranchen.

Effektiv og til tiden
Vi ved alle, hvor vigtig det er, at transport er koordineret og at man ankommer til tiden. Som koordinator bliver du en del af sekretariatet hvor du skal sørge for driften, hvor du arbejder med en kombination af økonomi og diverse ad hoc-opgaver, der understøtter den daglige drift og koordinering i sekretariatet, herunder også i forbindelse med afvikling af konferencer og andre events. Det vil være et plus, hvis du har prøvet kræfter med opgaverne.

Vi er på udkig efter dig, der trives med forskelligartede opgaver. Dig, der vil arbejde med:

  • Opdateringer på hjemmeside, herunder sikre opfølgning og formidling af sekretariatets aktiviteter

  • Praktiske opgaver ifm. arrangementer i sekretariatet

  • Opdateringer af SOME hos de forskellige foreninger

  • Konference/events planlægning

  • Kommunikation

  • Ad hoc-opgaver

  • Medlemspleje

  • Økonomi

I forbindelse med vores afvikling af konferencer og andre events forventes en vis fleksibilitet

Om dig

  • Du er et administrativt geni, du er god til at planlægge og koordinere opgaver – og sætter samtidig en ære i god service

  • Du bevarer det store overblik – også når du har travlt - og går op i, at der er styr på detaljerne

  • Du har ikke noget problem i at indgå aftaler og overholde dem – og sætter en ære i, at alt du laver, er professionelt

  • Du kommunikerer klart både i skrift og tale – og du kan lide at skrive, ligesom du synes korte historier og SoMe updates er sjove at lave. Er du også god til at læse korrektur er det kun et plus

  • Du har gode IT kundskaber, og sætter dig hurtigt ind i nye systemer

  • Dokumentation, selvstændighed, systematik og struktur er lige dig

  • Mange af vores deltagere er udenlandske, så du føler dig godt rustet til at kommunikere på engelsk – både skrift og tale

  • Du er god til ad hoc-opgaver der understøtter den daglige drift og koordinering af de forskellige sekretariater

 Din nye base
Dine nye kollegaer i MDC og Transportøkonomisk Forening venter på at tage imod dig med åbne arme. Vi sætter pris på samarbejde, godt socialt samvær, kreativitet, netværk og gode relationer til vores samarbejdspartnere og medlemsvirksomheder med det fælles mål at gøre transportbranchen, om det er til lands eller vands, endnu stærkere.

MDC er hjemsted for godt 177 medlemsvirksomheder inden for hele den maritime værdikæde, og er Danmarks nationale maritime klyngeorganisation.

Transportøkonomisk Forening er en uafhængig forening, der på tværs af transportformerne fungerer som et fagligt forum. Siden sin stiftelse har TØF opnået en central placering som debatforum og dagsordensætter af en kvalificeret debat inden for transportens univers.

Yderligere information
Direktør Mikkel N. Hansen, telefon 22 61 94 48

Læs mere på:
Transportøkonomisk Forening www.toef.dk
MDC, Maritime Development Center www.mdc.center

Reference til:
Koordinator Ida Leth

Arbejdssted:
Amaliegade 33B, 2.sal, 1256 København K